Aakjær, Jeppe: For vi træder hverandre i Dyndet ned

Der staar en Purle ved Vejens Sving,

en Egeknast saa Forkrampet;

den Stakkel fik aldrig sin Marv i Ring,

og aldrig den blev til nogenting,

fordi den for tidlig blev trampet.

For vi træder hverandre i Dyndet ned.

Ja Livets lovende Førsteknop

den ødtes grumt for de fleste;

thi raged ogsaa en enkelt op

med Jærn i Veddet, med Frugt i Top,

det blev dog kun Purl det meste.

For vi træder hverandre i Dyndet ned.

Den argeste Ulv i Skovens Skjød

blev slikket engang af sin Moder.

Men du--hvad Svar mon din Haardhed bød,

hvis atter hin Røst af Himlen brød:

"Hvad har du gjort med din Broder?"

For vi træder hverandre i Dyndet ned.

Det Barn, som vaagner af drømfyldt Blund,

den hele Sol vil han kræve;

men lad ham først kjæmpe en Livsens Stund,

da vil for at vinde en Straale kun

hans tryglende Læber bæve.

For vi træder hverandre i Dyndet ned.