This website is using cookies

We use cookies to ensure that we give you the best experience on our website. If you continue without changing your settings, we'll assume that you are happy to receive all cookies on this website. 

Claussen, Sophus: Imperia

Portre of Claussen, Sophus

Imperia (Danish)

Jeg er Imperia, Jordmassens Dronning,

urstærk som Kulden, der blunder i Bjergenes Skød,

mørk og ubøjelig - ofte jeg drømmer mig død.

 

Pragt er min Higen. Jeg kender ej Mildhed.

Jeg er den golde Natur, det udyrkede Øde,

som giver Stene for Brød, og som nægter at føde.

 

Ingen kan vække mig uden min Elsker,

Ilden, min Herre, til hvem jeg er givet i Vold,

saa at jeg røres til Afgrundens dybeste Fold.

 

Alt er unyttigt undtagen vor Skælven.

Alt, hvad der trives og pletter som Skimmel min Hud,

ruster jeg bort i et Møde med Jordskælvets Gud.

 

Under den Græstørv, som vendes af Ploven,

hviler mit jernfaste Indre unærmeligt frit.

Hver, som er Gold i sit Hjærte, har noget af mit.

 

Af mine Kullags og Malmaarers Gifte

blaaner den Vaarsæd, som yder det nærende Mel.

Vantrives Markerne - min er den vantrevne Del.

 

Hver, som er ustemt og ikke faar Tone

efter en Sang, som man synger i Klynger og Kor -

hver, som er ustemt, er Jord af min Jord.

 

Kold for de Levendes Optog og Danse

drømmer jeg evig om Urelementets Musik.

Slaa dem med Lynild og Jordskælv og byd dem at standse!

 

Jeg er Imperia, Jordmassens Dronning.

Jeg er den golde Natur, det udyrkede Øde,

som giver Stene for Brød, og som nægter at føde,

 

Giftige Kratere, rygende Dybder,

sortsvedne Huler, der stinker af Svovl og Metal,

aabner sig brat, naar jeg lyder mit flammende Kald.

 

Kongernes Slot har jeg sænket i Havet,

slaaet den Fattiges fattige Lykke i Skaar ...

og er utømmelig rig for Millioner af Aar.

 

Kom til mit Hjærte, der aldrig har frygtet.

Døren er opladt. Jeg venter ubændig min Elsker.

Stort er hans Kød. Og vor Lykke skal blive berygtet.



Uploaded byP. T.
Source of the quotationhttp://www.kalliope.org

Impéria (Hungarian)

Impéria vagyok, a föld úrnője,

ridegebb, mint a fagy, amely a sarkon dermed -

dúló haragra és marcangolásra termett.

 

Vad pompa kell nekem. A jóság lázít.

Sivár ölemben csak halálos csírák nőnek -

kenyér helyett követ adok a magvetőnek.

 

Csak kedvesem szavára dobbanok le.

Uram, a tűz csókján pudvás szivemig rángok,

hogy égig csapnak rá a falánkétű lángok.

 

Minden haszontalan e lázon kívül.

S ha olykor rám remeg egy könnyes-tiszta szólam,

varázsa rút zajok között lefoszlik rólam.

 

Az ekevas alatt kifordult szikben

legzordabb lényegem lárvázkodik keményen.

A gonosz meddőség erőm, hitem, reményem.

 

Szénrétegem és ércerem mérgétül

gyorsan kihalnak a gazdag termésű rétek.

Ha szép cél néz felém, hajszálnyira se vétek.

 

Aki egy hangos karban némán hápog,

s aki ott is sebez, hol nincsenek még élek -

az én kaján kedvű lelkemből támadt lélek.

 

Az élők tánca torz bakugrás nékem;

mikor az őselem zenéje zeng fülembe.

Tiltó szavamra száz villám üvölt az égen!

 

Impéria vagyok, a föld úrnője.

Sivár ölemben csak halálos csírák nőnek -

kenyér helyett követ adok a magvetőnek.

 

Füstölgő kráterek, tajtékos aknák,

kéntől és fémszagtól fenékig bűzhödt rések

fölbőgik mérgüket, mihelyt beléjük vések.

 

Tengerbe forgatok királyi kastélyt,

s recsegve sújtok a riadt anyai gondra -

dühömnek egy cafat a bíbor és a condra.

 

Ó, száguldj féktelen karomba, drága!

Ajtóm kitártam. Nézd, milyen lihegve várlak.

Titán vagy. S üdvünkből új vész kel a világra.



Uploaded byP. T.
Source of the quotationH. H.

minimap