mixed company
på kafeen
passive sjæle og ulve
nonkombattanter bagmænd
finansfolk officerer
hermafroditer chimpanser
diplomater journalister
proselytter spioner
reklamefolk hanrejer
kirkelysekronefabrikanter
pigen rosemarie andre damer
aga khan ekskong farouk micky mouse onassis
mordergeneralen lamortsansphrase
med slumrende bulbider
menu
forfriskninger fra havet
søanemoner slangestjerner
elektrisk ål
radioaktiv blæksprutte
kogte søheste i madeirasky
serveret hele
med unger i maven
militære foranstaltninger
general lamortsansphrase
bestiller dobbelt piagnona
et menneskeben til hunden
den sodsnudede satan
rejser sig oplivet
tungen ud af munden
blodskudte øjne
patologisk libido
vifter med halen
for selvudslettelsen
tempo giusto
mine damer og herrer
forkynder overtjeneren
høflig sonor stemme
tyve minutters pause
grundet teknisk uheld
fullstop
gæsterne genoptager godmodigt
spisning konversation
øst vest flyvende tallerkener
prinsesse margaret og isaben fra himalaya
elektronhjernetransformatorer
der gør bibelen tilgængelig for krokodiller
orkester jitterbug
strip tease stjernen fever pet
danser i røntgenlys
ganske kønt skelet