Ibsen, Henrik: Fru Inger til Østråt (detalj)
|
Fru Inger til Østråt (detalj) (Norwegian)FØRSTE AKT. (En stue på Østråt. Gennem den åbne dør i baggrunden ses riddersalen i svagt månelys, som fra og til streifer ind gennem et dybt buevindu på den modsatte væg. Til højre udgangsdør; foran samme et vindu med forhæng. På venstre side en dør, som fører ind til de indre værelser; nærmere mod forgrunden et stort åbent ildsted, der belyser stuen. Det er stormfuld aften.)
(Kammersvenden Bjørn og hustjeneren Finn sidder ved ildstedet. Den sidste er beskæftiget med at afpudse en hjelm. Forskellige våbenstykker, et sværd og et skjold ligger ved siden af dem.)
FINN (efter et ophold) Hvem var Knut Alfsøn?
BJØRN. Herskabet siger, han var Norges sidste riddersmand.
FINN. Og Danskerne fældte ham jo i Oslo-fjord?
BJØRN. Spørg en femårs gut, ifald du ikke véd det.
FINN. Så Knut Alfsøn var altså vor sidste riddersmand? Og nu er han død og borte! (idet han holder hjelmen ivejret.) Ja, så kan du gerne finde dig i at hænge blank og pudset i riddersalen; for nu er du ikke andet end en tom nøddeskal; kernen—den har ormene ædt for mange vintre siden.
BJØRN. Hold kæft og pas din dont!—Er hjelmen færdig?
FINN. Den skinner som sølv i måneskin.
BJØRN. Så sæt den væk. —Se der; skrab gravrusten af sværdet.
FINN. (vender og drejer på det.) Men kan det lønne sig?
BJØRN. Hvad mener du?
FINN. Eggen er borte.
BJØRN. Kommer ikke dig ved. Lad mig få det. —Se der er skjoldet.
FINN (som før) Det mangler håndgrebet, du!
BJØRN (mumler) Ja, gid jeg så sandt havde et håndgreb i dig, som—
FINN (nynner en stund for sig selv).
BJØRN. Hvad er det nu?
FINN. En tom hjelm, et sværd uden egg, et skjold uden håndgreb,—se, det er hele herligheden. Jeg tror, ingen skal kunne laste fru Inger, fordi hun hænger slige våbenstykker pudsede på salsvæggen, i stedet for at lade dem rustne i Daneblod.
BJØRN. Ej, snak; vi har jo fred i landet, véd jeg.
|
