This website is using cookies

We use cookies to ensure that we give you the best experience on our website. If you continue without changing your settings, we'll assume that you are happy to receive all cookies on this website. 

The page of Marstrand-Jørgensen, Anne Lise, Danish biography

Image of Marstrand-Jørgensen, Anne Lise
Marstrand-Jørgensen, Anne Lise
(1971–)
 

Biography

Anne Lise Marstrand-Jørgensen (født 1971) debuterede i 1998 med digtsamlingen Vandring inden ophør og har siden udgivet flere digtsamlinger og romaner. Hun er uddannet cand.mag. i Litteraturvidenskab og har bl.a. arbejdet som anmelder for Berlingske Tidende. I perioden 2014-2016 er Anne Lise Marstrand-Jørgensen desuden formand for Statens Kunstfonds Litteraturudvalg.

Anne Lise Marstrand-Jørgensens digtning kredser omkring universelle temaer som fødsel og død, kærlighed og forholdet mellem mennesker. F.eks. kan debutdigtsamlingen Vandring inden ophør kaldes for en vandring gennem forfald og opløsning med kroppen og tiden i fokus.

I 2004 udkom Anne Lise Marstrand-Jørgensens første roman Det vi ved, om den 30-årige Laura, som arbejder på sit universitetsspeciale om biers genetik. Hun beslutter sig for at fortælle sin livshistorie til en diktafon. Erindring for erindring fortæller hun omhyggeligt om sin barndom i byen i 1970’erne med en blink søster og en mor, der drev en frisørsalon. Men efterhånden nærmer hun sig det, hun aldrig har vidst: Hvad skete der egentlig med deres far? I forbindelse med romanen gav Anne Lise Marstrand-Jørgensen et interview til Litteratursiden om springet fra at være digter til også at skrive romaner. I interviewet fortæller hun bl.a., at hun tog springet, fordi hun godt kan lide at udfordre sig selv, og hun havde lyst til at finde ud af, hvad romanen kan, som digte måske ikke kan (og omvendt). Læs hele interviewet.

Sit folkelige gennembrud fik Anne Lise Marstrand-Jørgensen med sit to binds værk om middelaldermystikeren, komponisten og abbedissen Hildegaard von Bingen. Det første bind Hildegaard I udkom i 2009, og Litteratursidens anmelder Jytte Kjær Schou kalder det for en litterær biografi, der får en af de største kvindeskikkelser fra middelalderen til at træde lyslevende ud af historiens mørke. Læs hele anmeldelsen. Læs også Litteratursidens anmeldelse af Hildegaard II, som karakteriseres som et stærkt og vanvittigt velskrevet portræt af en from, sart og overordentlig viljestærk kvinde. Litteratursiden har også en analyse af Hildegaard I og II, samt et interview og et videointerview med Anne Lise Marstrand-Jørgensen om de to bøger.

Senest har Anne Lise Marstrand-Jørgensen udgivet Hvad man ikke ved (2012) og Hvis sandheden skal frem (2013), der følger den fiktive familie Horn fra 1969 til 1992. Læs Litteratursidens anmeldelse af Hvad man ikke ved og anmeldelsen af Hvis sandheden skal frem. Læs også Litteratursidens interview med Anne Lise Marstrand-Jørgensen om Hvad man ikke ved.

http://www.litteratursiden.dk/forfattere/anne-lise-marstrand-joergensen

(Editor of this page: P. T.)

Literature ::
Translation ::

minimap